Fusion-net.dk - Til forsiden
Forside > Nyhedsarkiv
To nye bipersoner [24/8 2004]

Endnu en af Niels Ganderups bipersoner er lagt op i vores sourcebook sektion - Foreløbig den sidste.

Vi begynder snart vore tegneserie-føljeton, med en ny side hver uge, så kom igen!
To nye bipersoner [22/7 2004]

Vi har lagt endnu to af Niels Ganderups bipersoner op i vores sourcebook sektion. Desuden kan du nu bestille bankrøver-scenariet Ragnarok ved at skrive til René Toft på rtof99@hum.auc.dk. Scenariet burde desuden være at finde på hylderne hos Fantask og Faraos Cigarer.
And the winner is... [10/6 2004]

Vi har kåret vinderen af vores biperson-konkurrence og vi siger tillykke til Henning Kristensen, for hans bidrag. Dommerne udtaler: "Lotto-Willy har en fortid og en fremtid, og han er nem at placere i spillernes nutid. Hans historie åbner op for fortolkning og forskellige indfaldsvinkler. Præmien er Hennings".

Samtidig er vi nødt til at uddele en særlig flidspræmie til Niels-Christian Ganderup, som har bidraget med ikke mindre end seks(!) bipersoner. Du kan læse to af dem her.

Vi takker for de mange bidrag og glæder os til at dele nogle af dem med jer over det næste stykke tid.

Vi takker for de mange bidrag til vores biperson-konkurrence. Du kan se to af dem her. Flere følger i næste uge. Og torsdag den 10. juni afslører vi vinderen!



Vores biperson konkurrence er stadig åben! Her er Sigurd Buch Kristensens (første) bidrag. Og når vi nu nævner Sigurd, må vi også hellere lige nævne hans site, hvor man bl.a kan købe det uofficielle Fusion supplement "Gadens Børn".


Vores tema om kriminelle fortsætter, nu med bidrag fra vores biperson-konkurrence. Send dit bud på en kriminel biperson til konkurrence@fusion-net.dk inden 1. juni 2004 - Indtil da kan du lade dig inspirere af de seneste to bipersoner i vores sourcebook sektion.



Årets Fastaval er vel overstået, med hvad dertil hører af fede spiloplevelser og gode mennesker. Traditionen tro afsluttedes kongressen med en fest hvor den eftertragtede "Otto" blev uddelt. I år var Palle Schmidts "Luftguitar" nomineret i samtlige kategorier inklusive Æres-Otto'en og Publikumsprisen. Malik Hyltoft fik hædrende omtale på sit scenarie "Zaibatsu", mens Fusion-scenariet "Paria" måtte trøste sig med udtalelser fra spillere om, at det var det fedeste de nogensinde havde spillet. Desuden gik "Ragnarok" som varmt brød, men vi har dog flere sæt tilbage - Kommer snart til salg her på siden. Og husk så vores biperson-konkurrence. Der kommer to nye bipersoner op i næste uge.

Vi takker for en fantastisk Fastaval.



Rollespilskongressen Fastaval starter i morgen, og i overmorgen kan man for første gang købe scenariet "Ragnarok" i Fusions stand. Som endnu en lille forsmag, har vi opdateret med et interview med de to galninge, der er ansvarlige for hele balladen. Mød Ruddi Bodholdt Dal og René Toft her.



Eidolons LVE sektor genopsatte Fusion Live-scenariet "Fyraften" den 6. februar. Læs René Tofts personlige beretning her.



I næste uge er der Fastaval i Århus, og scenariet "Ragnarok" ser dagens lys. Mens vi venter er her endnu en biperson af René Toft, der sidste år debuterede som Fastaval forfatter med bankrøver-scenariet "Ragnarok" I år bidrager han med "Paria", et om muligt endnu mere gustent scenarie om et dansk fængsel på kogepunktet. Den seneste biperson er også med.

Tjek også den nyligt opdaterede side om "Ragnarok" og bemærk den nye pris for scenariet. Og nej, det er IKKE en aprilsnar.

Vi opdaterer snart med flere mordere og psykopater- Og husk, vores mailboks er stadig åben for bidrag til biperson-konkurrencen! Se mere nedenfor.



Vi knokler for at få alle de fede handouts klar til bankrøver scenariet "Ragnarok", der udkommer på Fastaval 2004. Imens udskriver vi en konkurrence hvor man kan vinde den originale forside-illustration i glas og ramme, tegnet af Asbjørn Skou.

Det eneste du skal gøre, er at skrive en kriminel biperson til vores sourcebook sektion. De bedste bidrag vil blive bragt her på siden, den allerbedste vinder det originale kunstværk. Din biperson skal være os i ende senest 1. juni 2004, og den skal fylde mellem en halv og en hel side i word format. Send din biperson til konkurrence@fusion-net.dk, gerne med teksten direkte i mailen. De første 5 bidragsydere får desuden en signeret udgave af kult-scenariet "Glædelig Jul, Onkel Hubert" (værdi kr. 55,-)!

Vi glæder os til at se jeres bidrag. I mellemtiden er der opdateret med endnu en kriminel biperson til inspiration.



Ifølge Jyllandsposten 20. marts, går danskerne i stigende grad til privatdetektiver, når de har et problem. I artiklen "Detektiver erstatter politi" fremgår det bl.a, at Danmarks Detektivkorps har fordoblet deres sager indenfor de seneste par år og at politiet ikke er glade for udviklingen:

Chefkriminalinspektør fra Københavns Politi, Per Larsen, erkender, at politiet ikke kan nå ud i alle hjørner.
»Det er ingen hemmelighed, at vi er under pres, og derfor kan vi være nødsaget til at henlægge nogle sager i et stykke tid. Det vil nogle borgere ikke vente på og går derfor til privatdetektiver,« siger Per Larsen, der forklarer, at politiet af og til modtager færdige redegørelser fra detektivbureauer, som har klaret al efterforskning i en tyverisag.

»Det er et valg mellem pest eller kolera, for kommer politiet ikke ud, risikerer sporene at blive "kolde". Derfor kan jeg sagtens forstå de borgere, der kontakter et detektivbureau, fordi vi ikke har prioriteret deres sag højt nok til en efterforskning. Men jeg advarer kraftigt mod udviklingen,« siger Per Larsen.



Mens vi venter på Ragnarok kører vi et tema om kriminelle her på sitet. Første indslag er artiklen "De professionelle" af Rasmus Rasmussen, et genoptryk fra det hedengangne rollespilsmagasin Fønix. Vi har også lagt to nye wallpapers fra Ragnarok op.

Desuden har vi lagt flere malerier op som man kan købe. Og snart kan man også vinde en original illustration i vores biperson konkurrence. Stay tuned!


Og nej, det har ikke noget med dørsælgeri at gøre. Vi har fået en ny sektion på fusion-net, der henvender sig primært til kongresser. Vi tilbyder her scenarier til Fusion, som vi synes fortjener en bredere distribution, men som ikke lægges til download. Foreløbig er der tre kongresscenarier man kan tiltuske sig til sin kongres, men der kommer snart flere.

Desuden er der kommet en ny biperson til vores sourcebook. Tjek også muligheden for at købe originale malerier på denne side.


Vi har opdateret med 3 bipersoner og en location, alle centreret omkring banebyen og den nyligt indførte heroinudlevering. Vi opdaterer snart med flere bipersoner, nyt om den kommende udgivelse af scenariet "Ragnarok", kongresscenarier mm. So stay tuned!


Vi har lagt den længe savnede Fusion spilpersongenerator op i vores downloads sektion (nederst). Og så har vi opdateret med det sidste vinderbidrag fra vores plotidé konkurrence. Læs Mikkel Busch´s indlæg her.


Vanen tro kan du møde folkene bag Fusion på dette års Viking Con i København i den kommende weekend. Her vil du kunne købe og få signeret Fusion bøger - Også vores kult-udgivelse "Glædelig Jul, onkel Hubert" har vi med. Fusion er derudover repræsenteret ved to scenarier, René Tofts "Tupilak" og Palle Schmidts "Med døden til følge". Vi planlægger at lave en speciel sektion her på sitet, der tilbyder scenarier til kongresser - Er du arrangør eller bare interesseret, så find os i butiksområdet på Viking Con.

Arrangementet løber af stablen 10-12. oktober på Tårnby Gymnasium, Tejn Allé 5, 2770 Kastrup.


Mens Danmark for første gang jubler over en familiesammenføring (tillykke til Frederik og Mary), koncentrerer vi os her på sitet udelukkende om fiktive personers gøren og laden. Se de nyeste indslag i vores sourcebook sektion, under henholdvis plotidéer og bipersoner.

To af vores konkurrencevindere er nu lagt op i sourcebook sektionen. Læs Martin Svendsen og Jesper Clemmensens bidrag her.

Vi har fundet vinderne i vores plotidé konkurrence. Vi takker for de mange bidrag og siger tillykke til de fem vindere:

Mikkel Busch
Martin Svendsen
Jesper Clemmensen
Bjarne Sinkjær &
Jan Bakmand

Vinderne får deres præmie med posten. Plotidéerne kommer snart op her på sitet!



Mens vi venter på plotidéer fra læserne til vores konkurrence (se nedenfor), opdaterer vi med en enkelt af slagsen til inspiration. Læs "Penge lugter ikke" her. Artiklen er en lille forsmag på en kommende Fusion udgivelse. Meget mere om det senere på året!

Strandvejr og piger i bikini er ikke nok til at lokke Fusion-net udenfor. Vi har brugt forsommeren til at få produceret en ”Special Edition” af splatter-scenariet ”Glædelig jul, onkel Hubert” i solid gaveæske inklusiv spilpersoner, kort og spiselige handouts. Vi udlodder 5 stk. til konkurrencen om at skrive en plotidé til Fusion-net. Jeres plotidéer skal indeholde ordet ”vagthund”og fylde ca. en halv til en hel side i Word-format. Fusion-net forbeholder sig retten til at bringe jeres plotidéer her på siden. Tag et kig på vores plotidéer for at få inspiration.

Mail jeres bidrag til post@fusion-net.dk og skriv ”konkurrence” i titelfeltet. Vi skal have jeres bidrag senest 20. august 2003. Det ER tilladt at indsende flere bidrag! Det forbedrer kun jeres chancer for at eje denne særudgave af ”Glædelig jul, onkel Hubert”. Bemærk; Scenariet er produceret i begrænset oplag, og kommer IKKE til salg i butikkerne!



Forlaget The Outfit, der også stod bag udgivelsen af "Fanden paa Væggen" og "Som landet ligger", har nu kastet sig over tegneserierne. Den kun 18-årige Asbjørn Skou debuterer med albummet "I tusmørkets tid", en apokalyptisk nutidig fabel på 100 sider. Fusion fans vil muligvis genkende Asbjørns streg fra scenariet "Ragnarok" og han er en tegner vi nok skal komme til at se mere til! Se klip fra tegneserien på www.tusmorke.dk.

Der er nu flere private vagtfolk end der er politifolk i Danmark. Ifølge Station 2, er antallet af private vagter steget fra ca. 3000 i 1993 til over 13.000 i 2003, mens der kun er ca. 10.000 betjente i DK. Sikkerhed sælger, og politiet kan ikke levere varen. Frygten vs. Fornuften 1-0.

Nu hvor vi er i gang, så er her Top 10 over ting der ikke findes om 10 år:

1: Efterlønnen
2: Storken
3: PostDanmark
4: Gratis biblioteksudlån
5: Værnepligt
6: Dagbladet Information
7: 1. maj
8: Fritidsloven
9: Flaskepant
10: Socialdemokratiet

Sæt kryds i kalenderen 27. maj 2013, så du kan pege fingre og sige vi tog fejl!



Vores sourcebook sektion er blevet opdateret igen. Gå direkte til artikler eller steder, og læs om gale bombemænd, diabolister og muterede får.


Vi har ligget lidt på den lade side siden Vallen, men kan nu præsentere billeder og lidt tekst fra det vel overståede Fusion Live: Fyraften. Scenariet vandt iøvrigt årets publikumspris for live! Tillykke!

Vi har desuden opdateret vores sourcebook sektion med en ny biperson og der er kommet mere kød på pressesektionen. Vi venter stadig på den lovede anmeldelse af "Som landet ligger". Du ved selv hvem du er, Thomas...

Vi har opdateret vores sourcebook sektion atter en gang - Nu er sektionen med steder åben, og der er kommet to nye artikler fra Expertens netavis op. Så er der lidt at lade sig inspirere af, mens vi venter på Fastaval...Samtidig har Palle Schmidt lagt hjernen lidt i blød og diskuterer våbenlovgivning med sig selv. Artiklen finder du her, men pas på! Indeholder politiske holdninger!

Selvom bagmændene fra fastaval scenariet "Ragnarok" har lavet en CD og wallpapers for at lave reklame, så er de nu tæt på at blive overhalet af bagmændene bag "Tempo", Peter Brodersen og Mike Ditlevsen; De har nemlig lavet en hjemmeside for bureauet Kirk Detekt. Og de har en anbefaling fra selveste Amalienborg. Konkurrencen er hård! Hvem vinder kampen om publikums gunst? Se mere på fastaval.dk.

 

Vi har opdateret med 24 "mugshots" til fri afbenyttelse, så du altid kan finde et billede af en mistænkt, en klient eller et vidne. Flere følger - hvis I vil have det? Kommentarer er velkomne i vores forum.

Vi har desuden fået en ny biperson samt et nyt wallpaper op, som en slags reklame for Fusion scenariet "Ragnarok", der kommer på dette års Fastaval. Begge dele er indsendt af René Toft, der sammen med sin makker Ruddi Bodholt udgør "9000 Beton" . Dem skal vi nok komme til at høre mere til fremover.

Vi har opdateret vores links sektion. Tjek bl.a det nye danske site Alexandria, der er en database over danske scenarier og forfattere. Man kan godt få en del tid til at gå med at søge på sig selv og scenarier man har spillet. Ifølge deres statistik er Fusion nr. 12 på listen over mest brugte systemer(!), og Palle Schmidt er den forfatter der har arbejdet sammen med flest folk. Desuden er der på siden links til mange af de scenarier der ligger på nettet. Alexandria.dk er et flot initiativ - Ros herfra!


Hvad mener vi? Og interesserer det egentlig nogen?

Rollespilsmagasinet Xenoglossia har venligst ladet os gengive det syv siders lange interview, der blev lavet på sidste års ConFusion i Aalborg. Du finder interviewet i vores artikel sektion. Vi benytter lejligheden til at sig tak for øl og myggestik.

Årets Fastaval (Århus i påsken) byder på to Fusion-scenarier samt det længe ventede Fusion Live: "Fyraften". Desuden kører Sanne Harders scenarie "Guru" som re-run om søndagen, i en version du ikke kender fra "Som landet ligger".

Læs foromtaler på Fastavals hjemmeside. Du kan se mere om Fusion Live her. Tjek deres trailer, som godt nok fylder ad helvede til, men den er bestemt værd at se. Respekt og håndtegn til bagmændene i Eidolon!



En ny biperson, to nye gadgets og en enkelt artikel er seneste nyt. Og der kommer snart mere!

Læs om Haiti-sygen, lomme PC'en og den labre politiker med de rabiate holdninger. Skynd dig ind på vores sourcebook side!



Så er der kommet handouts op! Her kan du finde den savnede tvangsindlæggelse, personark og diverse handouts fra bøgerne, så du slipper for at kopiere selv...

Vi opdaterer snart med endnu flere handouts, downloads, bipersoner og gadgets. Stay tuned!


Vi er i fuld sving med at organisere både gamle og nye indlæg i et mere overskueligt layout, så bær over med os indtil det hele kører. Hidtil er der kommet plotidéer og bipersoner op i sourcebook sektionen, og der kommer snart mere!


Velkommen til det nye fusion-site! Vi har forsøgt at gøre det hele mere overskueligt og dele sektionerne bedre op. Artikler og smagsprøver fra bøgerne er nu at finde under de enkelte udgivelser. Du kan fortsat downloade gratis scenarier og handouts, samt bidrage med dine egne ting ting til vores nye sourcebook sektion. Håber I får glæde af det opdaterede site. Kommentarer er meget velkomne i vores debatforum.
Hvis du er nysgerrig så tjek hvordan det gamle site så ud.



Vi har lavet et lyninterview med forfatterne til scenarierne i "Som landet ligger". Du kan læse de første af dem her. Desuden har vi nu fjernet porto-afgiften på vores online-bestilling. Bestil julegaven her.



Det er nu helt sikkert at scenarieantologien ligger klar til Viking Con. Der er nye smagsprøver her. Desuden har vi på opfordring lagt et par handouts fra "I en god sags tjeneste" op.



I weekenden 11. til 13. oktober afholdes. Københavns største spilevent, Viking-Con. Fusion er selvfølgelig med, og præsenterer den nye udgivelse, "Som landet ligger". Kom og besøg os på vores stand, få signeret dine bøger og køb ægte Fusion-memorabilia; blandt andet originaltegninger af Palle Schmidt. Der bliver også rig lejlighed til at spille Fusion på Viking-Con. Der er nemlig hele tre Fusion scenarier på plakaten. Læs mere på www.viking-con.dk/cd.

Bla. bla.
 
Se også oversigten over Fusion artikler.