 Interview
med forfatterne bag Ragnarok
Sidste år blev bankrøverscenariet
"Ragnarok" en stor publikumssucces på
Fastaval i Århus. I år bliver scenariet
udgivet med fede handouts, CD-rom og hele svineriet.
Fusion bliver aldrig det samme igen, efter at René
Toft og Ruddi Oliver Bodholdt Dal har haft fingrene
i det. Vi har sat de to forfattere pistolen for panden
for at aftvinge dem nogle svar.
Hvad har nordisk mytologi med bankrøvere
at gøre?
RBD: Selve hoved-temaet og karakterernes navne i 'Ragnarok'
hænger på den nordiske myte, men derudover
er der ikke meget tilbage vi har tøjret på
myten. Resten er løst stik hentet andet steds
fra.
RT: For mig er det at inddrage mytologi en måde
at arbejde på. Det behøver ikke at være
nordisk mytologi, men kan være alt muligt andet.
I mit scenarie Tupilak bruger jeg østgrønlandsk
mytologi og i PARIA er turen kommet til Oddyssen.
Hvor kom inspirationen til "Ragnarok"
fra?
RBD: Selve inspirationen, som jeg ser den, kommer fra
rejseholdet. Vi havde hørt at karaktererne i
serien var bygget over den græske mytos. Hvilket
fik os til at tænke på, at vi ville bygge
nogle karakter over en mytologi.
RT: For mange film? Vi har hugget med arme og ben fra
alt og alle, film, bøger og teater. Ingen skal
føle sig udenfor. Af film er specielt ”Killing
Zoe” og ”Reservoir Dogs” blevet set
med en lup. Men en anden næsten vigtigere inspirationskilde
er Shakespeares ”Othello”, der bliver brugt
på trekantsdramaet mellem Oliver, L.J. og Mona.
Kunne I kort fortælle lidt om jer selv?
RBD: Jeg er 28 år og -næsten- specialestuderende
på multimedie på Aalborg Universitet, men
bruger i stedet tiden med at arbejde som level-designer
hos Deadline games A/S. Den tid der er tilbage her efter
bliver brugt på min familien, der er blevet fordoblet
med tvillingerne
Nathan og Vidar.
RT: jeg er 28 år og specialestuderende på
multimedie på Aalborg Universitet. Jeg har de
sidste 4 år arbejdet frivilligt som arrangør
og booker på spillestedet Studenterhuset i Aalborg.
Jeg har spillet en masse teater, men kom aldrig ind
på teaterskolen. det gør nu ikke så
meget, siden jeg er ret så
glad for mit studie. Jeg elsker at skrive, og har gjort
det kort for Fønix og en musik hjemmeside der
hed www.murmur.dk. Nu skriver jeg en gang i blandt for
rpgforum.dk, når jeg har tid og finder et passende
emne. derudover er det foreløbig blevet til 7
scenarier, alle til fusion, og flere er på vej.
Og jeres erfaringer med rollespil?
RBD: I midten af firserne begyndte jeg med at spille
D&D med to fra folkeskolen, hvilket vi spillede
nogle få måneder, da vi brugte hele vores
tid på at indbyrdes diskussioner om krigeren eller
præsten var den sejeste. Men selv og den uheldige
start jeg havde fået blod på tanden, og
mit sværd, så jeg sluttede mig til en gruppe
på ni andre og begyndte at spille drager og dæmoner.
Det tog næsten 6 år. I 1992 kom jeg pludselig
med til TROAS IV, da en af mine klassekameraters venner
havde bestilt plads, men kunne alligevel ikke komme
med. Så uden terninger og skiftetøj tog
jeg til min første oplevelse i con-land. To år
senere skrev jeg mit første con-scenarier, og
det er blevet til små 8 enkeltforekomster igennem
tiden.
RT: Jeg startede i slutningen af firserne med at spille
Warhammer Fantasy Roleplay. Det var faktisk Thomas Munkholt
og Mette Finderups gruppe, der introducerede mig til
Warhammer, hvilket jeg naturligvis vil være dem
evigt taknemmelig for. Der gik mange år med Warhammer,
men så stopper man jo med gymnasiet og skal ud
og rejse og sårn, så der kom et stop på
nogle år. Man kan godt sige at
det var Fusions skyld at jeg kom med igen. Det var i
hvert fald Fusions skyld, at jeg kastede mig ud i hvervet
som scenarieforfatter. For her var der et rollespil
som havde så stort potentiale for skumle film
noir historier i en yderst velkendt baggrund, du blot
skal se ud af vinduet for at få inspiration
til. Det kunne jeg ikke bare lade passere. Og så
blev ”Who the fuck is Alice” en realitet.
Hvordan har arbejdsdelingen mellem jer været
da I skrev "Ragnarok"?
RT: Vi delte karakterer og npc'er fifty-fifty imellem
os, men ikke før vi havde snakket frem og tilbage
om motivation, had-kærlighedsforhold osv. Generelt
var det meget vigtigt at vi havde snakket om tingene,
før nogen af os skrev.
RBD: René har sku ret, øh må man
bande i dette forum...
Det kan du fan'me tro. Hvad fik jer til at
vælge Fusion som setting?
RBD: René tvang mig, på en god måde,
og det virkede jo som en god idé.
RT: Jeg har efterhånden et rimeligt godt kendskab
til Fusionsuniverset og det virkede som et glimrende
sted at få to otte desperate bankrøvere
til at agere. Man kan jo ligeså godt bruge det
værktøj man har rådighed.
 Først
"Ragnarok" og nu "Paria" - Hvad
er det med dig og kriminelle, René?
RT: Det er vel en fascination for den skyggeverden,
man aldrig bliver en del af. Man kan jo ikke andet en
at sluge Edward Bunkers beskrivelser af de benhårde
kriminelle, der uanset hvad de gør, ender med
hovedet nede i rendestenen. Eller for at tage noget
der er tættere på – Jacob Ejersbos
”Nordkraft”, der med al tydelighed viser
at man ikke behøver være i Amerika for
at være en low life. og en hel anden ting er at
skal man skrive råk’n rål, skal der
gerne være nogen gøbs. Store gøbs.
Og de finder man enten i kriminelle miljøer eller
hos militæret. Og militæret er knapt så
farverigt.
Har I selv førstehåndskendskab
til de figurer og miljøer I beskriver?
RBD: Ja... fra anden- og tredjehåndsfortællinger.
RT: Personligt er jeg hardcore kriminel i min fritid.
Nej, vel. For mit vedkommende er bare inspirationen
fra diverse film og bøger og den slags, der gør
sit indpas. Og så en lidt for livlig fantasi…
Det virker som om der er en fascination for
småstupide røvhuller?
RBD: Jeg vil ikke kalde en fascination, men mere et
tilbagevendende tema. For næsten alle karakterer,
selv bi-personerne, er smådumme og vil hellere
bruge deres energi på at redde sig selv.
RT: Hvem gider spille den flinke søn eller naboens
datter? Karakterer må gerne have en kant. De behøver
ikke være småstupide eller røvhuller,
men det hjælper.
Hvorfor kan tingene kun gå galt? Hvad
er der i vejen med Happy Endings?
RBD: Ingen ting, jeg elsker en happy ending, og ”Ragnarok”
har også én. Den indbefatter bare ikke
bankrøverne, kunderne og personalet i banken.
RT: Nu ender det oprindelige Ragnarok jo ikke synderligt
godt, så…
Læs mere om Ragnarok her
|
