Bag om Fusion-traileren
"Mørk Passage"
Af Instruktør Mikkel Blaabjerg Poulsen
Hvorfor således?
 Den
skulle ikke vare i lang tid. Den skulle laves på under
halvanden måned. Den skulle fungere som en appetitvækker
for spillet. Jeg valgte at trække Film Noir-elementerne
ud af Fusion. Selvom Fusion er et stemningsmættet spil,
så er det til tider også socialrealisme, til tider en
turistguide til København og visse steder et direkte actionunivers.
Mit ønske var at kreere et stemningsbillede, der lugtede
mere af klassisk 30'er Film Noir end af neo-noir som Pulp
Fiction og Lost Highway. Jeg ville hellere spille en ende
over Fusions klicheer, over de virkemidler, der tilføjer
spillets dets corny-præg. Det er nemlig det, jeg er vild
med i Fusion - med regnen og de optrukne frakker, med
storbyen som et klaustrofobia, en kloak for ludere og
lommetyve og fortabte detektiver. For mænd i pelsfrakker
og med høj cigarføring.
Forberedelse
Vi havde fået støtte fra følgende steder: Landsforeningen
Sleipner, Merlin Mann, Kulturministeriet, Palle Schmidt,
Forlaget Høst og Søn. På mindre end fire uger fandt vi
10 locations, fik lavet aftaler, castet skuespillere,
hentet penge hjem (og dog - Sleipner gav sit tilsagn allerede
i December), lånt udstyr - 16mm kamera, linser, lys og
dolly, samlet hold (belyser, fotograf, assistenter, runnere,
produktionsleder, sminkør, scenograf etc.). Vi havde haft
to større problemer med castingen: vores hovedrolleindhaver
- detektiven - var sprunget fra to-tre uger før optagelse
(han havde sine grunde). At detektiven har det rigtige
"look", er vigtigt, når filmen ikke varer længere end
to min. og er uden dialog. Der var faktisk kun looks at
spille på. Samtidig havde vi heller ikke fundet vores
femme fatale. Jeg havde fået sat mig i hovedet, at filmen
skulle indeholde en sådan, koste hvad det ville. Så vi
gennemsøgte samtlige Københavnske modelbureauer, skuespillerskoler,
castingagenturer og natklubber. Uden held. Detektiven
fandt jeg til en omgang fødselsdags fodbold på Blaagaards
Plads. Han hedder Jakob, er 28 år og folkeskolelærer i
Aarhus. Han havde aldrig lavet film før. Femme Fatalen
var et lykketræf. Jeg havde et billede af Lauren Bacall
liggende på mit skrivebord. Sådan skulle hun se ud. Da
der var en uge tilbage inden de planlagte optagedage,
og vi stadig ingen skuespillerinde havde fundet, begyndte
jeg at slægge på mine ambitioner. Jeg havde fået et tlf.
nummer fra en anden instruktør til en pige ved navn Jennifer.
Jeg ringede til hende, aftalte at mødes en time før, tog
derhen. Hun var perfekt, men ikke lyshåret som Bacall.
Næste dag ringede jeg og spurgte hende, om hun ville komme
og puste røg og se farlig ud en uge senere. Hun sagde
ja, og problemet var løst. Jennifer har lavet reklamer,
musikvideor og film før - bl.a. for rockgruppen Baal.
De andre erfarne skuespillere var Luis Mesnero (håndlanger
med "motherfucker-skæg") og Bettina Grove (kvindelige
detektiv) - begge havde medvirket i Lars Von Triers teatereksperiment
"Verdensuret" (??), lavet teater og film fyr. Resten af
mandskabet er venner og bekendte med gode ansigter.
Kør kamera!
 Vi
skulle optage primært om aftenen. Det var stadig meget
koldt i marts måned - der lå sne på flere hustage og sjap
på vejene, den morgen vi begyndte optagelserne. Jeg vidste,
at det kunne ødelægge holdmoralen, hvis det blev sne eller
regnvejr, eftersom mange af optagelserne også var udendørs.
Men filmen ville tage sig bedre ud i regnvejr. Vejret
holdt dog perfekt - det regnede, når det skulle, holde
tørt ligeså, var blæsende, da vi skulle bruge røg. Der
var dog andre vanskeligheder før og under optagelserne.
Scenen, hvor detektiven kommer op ad trappen og trækker
pistolen er filmet på Danmarks Designskole. Sarah Cederstrand,
som er en pokkers dygtig kvinde, havde skaffet lov til,
at vi kunne filme i lokalet fra klokken tolv til klokken
seks lørdag dag. Lokalet har et kæmpe stort ovenlysvindue,
der sender det blideste hvide lys ind om dagen, hvilket
ikke er fedt i mørkt Noir univers. Palle Schmidt sad derfor
hele den foregående eftermiddag og tapede sorte plastiksække
sammen for, at vi kunne blænde vinduet. Sådan er det med
film - selv produceren kommer pludselig til at stå med
den mærkeligste arbejdsopgave. Således var vores webdesigner
Anders Skovgaard, belysningsassistent, vores grafiker
Jakob, runner, Palle der er forfatter på Fusion og producer
på filmen, blev også sat til at være kameraassistent og
storyboarder. Og Merlin, den rare mand, der havde lagt
10.000 kroner til gennemførelse af projektet lagde bil
til foretagendet, trak kabler, kørte dolly (en slags skinnevogn
til kameraet), og hang med bar røv i en jernkæde i tre
graders varme. En skam at der ikke gives priser for største
offervilje. Vi filmede på følgende locations: Det Kongelige
Bibliotek (den sorte Diamant), et møntvaskeri på Østerbro,
B&W, Danmarks Designskole, Øksnehallen, Restaurant Nimb,
en gyde i kødbyen, på et hustag bag Rådhuspladsen i Vester
Voldgade og på Søndre Boulevard.
Alt i alt kan jeg som instruktør kun sige, at jeg var
heldig. Heldig med at have ene gode, skægge og dygtige
mennesker omkring mig. Heldig med vejr og vind. Og heldig
med, at der ikke gik andet i stykker, end den bildør,
jeg selv fik ridset i Merlins bil (det er derfor instruktører
har assistenter…). Vi fik klippet filmen på Sonne Film
sammen med Søren Ottesen. Det tog fire dage. Sidste aften
tog jeg sammen med vores komponist Thomas Ryming (Tomace)
ud til Focus Recording sammen med teknikker Jens Thomsen
og færdigredigerede og mixede lydssiden af filmen. Tilbage
til redigeringsrummet og lægge det på, og færdig var filmen.
Se eller download filmen her.
|
|
|
